top of page

#fuckcancer


Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg ville reagere, hvis jeg blev diagnostiseret med kræft....Måske ville det have noget at gøre med stadet det var på, jeg ved det ikke...

Men i hvert tilfælde ville jeg bestræbe mig på, at reagere lige som hende her (7-9-13 at det aldrig sker, touch wood, og masse af spytklatter over skulderen) :

Det var søndag eftermiddag, telefonen ringede, og en meget melodisk stemme sagde : "Hej, jeg fik konstateret brystkræft i fredags, og skal opereres på fredag. Jeg vil rigtigt gerne have taget nogle billeder af mig 'før'. Hvornår kan vi gøre det?"

Med en allerede fyldt kalender havde jeg lovet mig selv ikke at tage flere fotograferinger ind - men jeg bliver simpelthen så pokkers rørt og beæret, når lige netop jeg bliver valgt til så vigtig en opgave, så jeg sagde ja.

I løbet af ugen skrev og talte vi sammen, for at planlægge fotograferingen - og altid, altid var hun lattermild, positiv og i fuld kontrol over sine følelser.

Vi skulle altså mødes dagen før operationen til fotograferingen i studiet, og da jeg åbner døren bliver jeg mødt med det skønneste smil. Hun virker, som hun iøvrigt var hele ugen, fuldstændigt afklaret. Vi havde en super dejlig fotografering, hvor vi først tog nogle billeder hun havde ønsket sig i studiet, og derefter kørte vi på stranden.

Vejrguderne viste sig for en gangs skyld nådige, og det var virkelig dejligt. Da vi så var færdige, fik jeg en kæmpe krammer, og så kørte hun til hospitalet hvor hun skulle have foretaget de sidste undersøgelser inden operationen tidligt næste morgen.

Sådan, siger jeg bare. Jeg er så fuld af beundring.

Og for at skildre forløbet, mødtes vi igen, midt i kemoterapien, og endnu en gang bliver jeg blæst væk af hendes varme smil, humør og zest for livet.

Hvor er hun da smuk- og et virkelig dejligt menneske at være sammen med !

She inspires me; not because she is a survivor, but because she truly lives. She inspires me; not because she is fearless, but because she has courage. She inspires me; not because she is strong, but because she perseveres. She inspires me.

Tak fordi du kiggede med ♥

Kærlige hilsener,

Ulla

Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page